”Alle skal kunne genkende sig selv i legen”

I fotostudiet er der masser af aktivitet. Fotografen stiller kameraet op, instruktøren tjekker en ekstra gang, om lyden fungerer, mens nogle andre sætter de produkter op, som skal være med i billedet. Midt i al forvirringen hopper et legende barn omkring.

Sjovt legetøj skal naturligvis fotograferes og filmes sammen med legesyge, glade børn. Dét med at få børn med på billedet er dog ikke altid lige nemt.

– Børn kan ikke kontrolleres foran et kamera, så i stedet tilpasser vi os situationen. Det er jo kun positivt, for det er den spontane leg, som ifølge os bliver til de bedste billeder. Vi arbejder med en fotograf, som er vant til at tage billeder af børn, og vedkommende skaber et fantastisk rum til børnene, så vi alle kan have det sjovt under arbejdet. Vi vil gerne have, at vores billeder og film signalerer legeglæde og opfordrer modtageren til at lege”, forklarer Emil Friman, grafisk designer hos Micki.

At have børn med i billedet er ikke bare en udfordring, det er også et stort ansvar. Når vi tager billeder af vores legetøj sammen med børn, er vi omhyggelige med at udvælge modeller, som afspejler mangfoldigheden i vores samfund. Vi søger ofte vores modeller via de sociale medier og får på den måde kontakt med forskellige individer.

– Vi forsøger eksempelvis at blande køn og etnicitet. Alle børn skal kunne genkende sig selv i legen og føle sig repræsenteret på en eller anden måde i vores billeder og film”, forklarer Emil Friman.

Linda Stjernqvist fra Köping er mor til fire, bl.a. til Nora, som er et af de børn, der har været med på en af vores fotograferinger i løbet af foråret. Linda fik via Facebook et tip om, at vi søgte modeller.

– Det var faktisk en af vores venner, som følger jer, der pludselig udbrød: ”Se her, Linda”. Hun ved, hvad jeg står for, og at jeg brænder for alles ligeværd. Jeres annonce var velformuleret, så derfor skrev jeg et par linjer om Nora, og derefter ringede Emil mig op”, forklarer Linda Stjernqvist.

Nora er en livlig fireårig, som elsker at lege doktor, være i børnehaven og at ride på nogle af familiens heste på gården. Nora er født med Downs Syndrom. Efter hun blev født, har hendes mor Linda fået et helt nyt syn på de billeder, der præsenteres i medierne.

– Når man får et handicappet barn, åbnes der automatisk op for noget, som gør, at man bliver meget opmærksom på, hvad man ser i medierne, hvad som der er blevet inkludereret, og hvad som er blevet udelukket. Hvad er det, vi ser, og hvilke børn er det, vi ser i reklamerne”, forklarer Linda Stjernqvist.

Hun fortæller, at hun bliver mødt af en uvidenhed om de forskellige handicaps og mener, at vi burde lære heraf. Vi voksne, og især os, som arbejder med børneprodukter, har et stort ansvar for, hvad vi viderekommunikerer til vores børn.

– Noras venner omkring hende har jo aldrig tænkt over, at Nora har Downs Syndrom. De konstaterer blot, at ”Nora taler med hænderne, og vi taler med munden, men vi kan stadig tale med hinanden”, fortæller Linda Stjernqvist og fortsætter:

– Børn påvirkes meget af voksne og deres værdier. Vi voksne har et stort ansvar for, hvad vi videreformidler til vores børn.  

Nu er billederne af Nora publiceret, og de anvendes i kommunikation rundt om i hele Sverige og resten af verden. Men for Linda Stjernqvist er det ikke selve eksponeringen, som er vigtig:

– Jeg brænder ikke for eksponeringen, men mere for dét, som jeg vidste, at I stod for. Dét med at alle er lige meget værd. Det føles som om, at I er en virksomhed, som deler samme værdigrundlag som os.

Vil du se flere af billederne fra fotograferingen med Nora? Så kig forbi vores Facebookside!