Alment
Disse købsvilkår gælder for alle køb på mickiofsweden.com.
Du skal være myndig for at kunne placere en ordre hos os. Når du gennemfører et køb, bekræfter du samtidig, at du er fyldt 18 år og ikke har en værge.
Vi forbeholder os retten til at ændre disse købsvilkår uden yderligere notifikationer. De købsvilkår, der er offentliggjort på mickiofsweden.com på købstidspunktet, er de gældende for den pågældende ordre.
Priser
Alle priser er angivet i danske kroner og er inkl. moms. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl, hvad angår priser, specifikationer m.m.
Tilbud og rabatkoder gælder ikke i kombination med allerede nedsatte priser.
Betaling
Du kan betale trygt og sikkert via Klarna. Her kan du vælge at betale med kort, via bank eller per faktura (14 dages frist). Du kan også vælge delbetaling.
Du får altid en følgeseddel sammen med din bestilling. Mere information om de komplette vilkår for Klarnas betalingsmetoder kan findes under Klarnas generelle vilkår.
Når du placerer en ordre, godkender du, at vi overlader behandlingen af din betaling til en tredjepart, herunder Klarna.
Fragt & levering
Vi behandler normalt din ordre næste hverdag, og pakken sendes til dit udleveringssted inden for 3-6 dage. Fragten er gratis, når du bestiller for mere end 699 kr. Ellers koster fragten 69 kr.
Vi leverer til alle lande inden for EU samt til Norge. I Danmark leveres alle pakker af DHL og Bring. I din leveringsbekræftelse kan du læse mere om leveringen, og hvordan du kan spore din pakke.
Hvis nogle af de bestilte varer ikke er på lager, kan leveringen blive forsinket. Sker dette, har du ret til at annullere ordren uden ekstra omkostninger. Kontakt os i så fald på hello@micki.se
Afhenter du ikke din pakke, returneres den til vores lager. Du skal da betale 199 kr. for returfragt og håndtering. Du kan læse mere om vilkårene for afhentning hos DHL.
Transportskader
Der er altid en risiko for, at en vare kan blive beskadiget under transporten. Det er derfor vigtigt, at du straks tjekker pakken, så snart du modtager den. Sørg for, at synlige transportskader bliver noteret på den fragtseddel, der følger med forsendelsen. Opdager du en transportskade, efter at du har åbnet din pakke, bedes du kontakte os hurtigst muligt.
Kontakt os via hello@micki.se Vedhæft billeder, der tydeligt dokumenterer skaden. Anmeldelsen af transportskader skal ske hurtigst muligt.
Fortrydelsesret & Retur
Du har ret til at fortryde dit køb inden for 30 dage, gældende fra den dag, du modtager din pakke. Udfyld formularen nedenfor, hvis du ønsker at returnere varen. Vi vender tilbage til dig med information om, hvordan du kan returnere din vare.
Når vi har modtaget din returvare, får du refunderet købsprisen via Klarna. Returfragten beløber sig til 69 kr., og den fratrækkes automatisk det endelige beløb. Har du en ubetalt faktura for din ordre, er det vigtigt, at du selv flytter forfaldsdatoen frem. Det kan du gøre i Klarnas app, på klarna.dk eller ved at ringe på telefon 08-120 120 10.
Reklamation
Du har ret til at foretage en reklamation for de produkter, du køber hos os. Du bedes foretage reklamationen, så snart du har opdaget fejlen/defekten, men senest 3 år efter du modtog produktet. Reklamationer foretages via e-mail på hello@micki.se eller per post till:
Micki Leksaker AB
Industrivägen 7
355 73 Gemla
Sverige
Angiv gerne dit kundenummer eller fakturanummer, så vi kan håndtere din reklamation endnu hurtigere.
Returnér venligst produktet til den angivne postadresse. Når vi modtager din reklamationsforespørgsel, undersøger vi produktet i forhold til din beskrivelse. Hvis vi godkender reklamationen, vil vi reparere produktet eller levere et nyt. Alternativt kan du få hele eller dele af købsprisen refunderet. I så fald dækker vi også de omkostninger, du har haft i forbindelse med returfragten eller reklamationen, så længe du kan fremvise en kvittering for disse ekstra udgifter. Husk, at vi kun erstatter udgifter, der anses som rimelige.
Det er vigtigt, at du beskriver produktets fejl omhyggeligt, når du foretager din reklamation. Hvis vi efter undersøgelsen af produktet ikke har kunnet finde fejl, eller hvis vi når frem til, at fejlen skyldes forkert brug, kan vi desværre ikke godtage reklamationen. I så fald skal du betale både fragt og omkostningerne i forbindelse med undersøgelse af produktet.
Refundering
I visse tilfælde kan vi blive nødsaget til at indhente kontooplysninger eller lignende informationer for at kunne gennemføre en tilbagebetaling.
Farver & billeder
Vi stræber altid efter, at både billeder, tekster og andre detaljer gengiver det virkelige produkt. Gengivelse af farver og andre detaljer er dog afhængig af skærmopløsningen, f.eks. på en computer, telefon eller tablet. Vi kan derfor ikke garantere, at billedmaterialer og anden produktinformation bliver gengivet korrekt.
Forkerte oplysninger
Vi forbeholder os retten til efterfølgende at korrigere oplysningerne for et givent produkt, også selvom du muligvis allerede har placeret en ordre på dette produkt. Det samme gælder for produktets pris, leveringsinformation samt lagersaldo. Er der angivet en forkert pris, har vi ret til at ophæve købet og tilbagebetale det pågældende beløb.
Hvis vi ikke kan levere et af produkterne i vores sortiment, har du som kunde ret til at få pengene retur for denne vare.
Force majeure
Vi forbeholder os retten til at påberåbe os force majeure i situationer, der ligger uden for vores kontrol, og som påvirker købsaftalen mellem dig som kunde og os som virksomhed.
Persondata
Vi behandler persondata efter Databeskyttelsesforordningen GDPR. Ønsker du nærmere information om vores behandling af dine persondata, bedes du læse vores privatlivspolitik.
Immaterielle rettigheder
Al information samt alle de billeder, der er tilgængelige på Mickiofsweden.se, tilhører os eller vores samarbejdspartnere. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, varemærker, produktnavne, billeder, grafiske gengivelser og tekster. Hvis du ønsker at anvende indhold fra mickiofsweden.com til andet formål end privat brug, bedes du kontakte os for godkendelse.
Tvister
Ønsker du at indgive en klage i forbindelse med vores produkter eller tjenester, beder vi dig i første omgang kontakte vores kundeservice. Hvis vi ikke kan blive enige om en løsning, kan du anvende EU-kommissionens online platform for tvistbilæggelse.
Virksomhedsoplysninger
Micki Leksaker AB
Org.nr:
556063-9022
Postadresse:
Micki Leksaker AB
Industrivägen 7
355 73 Gemla
Sverige
E-mail:
hello@micki.se
Villkor