• Fri fragt over 699 kr
  • Hurtig levering
  • Personlig service
Indkøbskurv
Mine favoritter
Indkøbskurv

Legetøj til 5-årige børn

Det lille barn er pludselig blevet et stort barn, og flere spændende eventyr venter! Han eller hun elsker at fortælle og vise, hvad der er sket i løbet af dagen. Fortællinger er en stor del af en 5-årigs liv, og barnet er sandsynligvis begyndt at finde flere yndlingshistorier. "Katten sad fast i et træ, og brandmanden reddede den!" Nysgerrigheden bobler, og barnet udforsker verden gennem sjove lege og påhit. 

Følelsesmæssig Intelligens

Education rubens barn dukketilbehør følelsesbog baby
Education rubens barn dukketilbehør følelsesbog baby

Legetøj til 5-årige børn

Barnet og legen udvikler sig sammen. Derfor er det vigtigt, at legetøjet også gør det. Legetøj til børn i 5-års alderen kan have mange anvendelsesmuligheder, og det bliver vigtigt ikke at begrænse legen. Barnet anvender legen som et værktøj i sin udvikling og kan derigennem skabe forståelse og lære nye ting om sig selv og sine omgivelser.

Vi skelner mellem fysisk udvikling, kognitiv udvikling, sproglig udvikling og social og følelsesmæssig udvikling. Forskelligt legetøj har forskellige anvendelsesområder!

Den fysiske udvikling hos børn i 5-års alderen


Børn på 5 år udvikler deres grovmotorik hver dag. De lærer langsomt, men sikkert at balancere, svømme, cykle og spille bold. Kroppen vokser hurtigt, og det kan være svært at kontrollere de enkelte bevægelser. Derfor skal barnet træne sin balanceevne. Der findes en del legetøj til 5-årige børn, som kan hjælpe med at træne balancen. Cykler, forhindringsbaner, sjippetove, kæpheste og legetelte er blot nogle få eksempler.

Finmotorikken hos 5-årige børn handler primært om mindre og finere bevægelser. De kan bygge med små dele, sy, lege med perler, knappe knapper og binde sko. Børn i denne alder begynder at tegne mere detaljeret og kan bygge enkle ting. De har et stærk vilje om at skabe og ønsker at se resultater i deres håndværk. Micki har passende legetøj til 5-årige, der skal træne finmotorikken. Du kan f.eks. finde både snedkerlegetøj, puslespil og spil i vores sortiment.

 

Den kognitive udvikling hos børn i 5-års alderen

Børn i 5-års alderen begynder at få en mere abstrakt tankegang. De interesser sig for uret og forstår, hvordan tid, dage og årstider hænger sammen. Barnet forstår forskellen mellem fortid, nutid, fremtid, kort og lang tid. De kan også sortere mellem begreber som større, største, mindre og mindste. Samtidig udvikler deres hukommelse sig, og de kan genkende ting, som de har set.

Godt legetøj til 5-årige børn er bl.a. figurer og biler i forskellige størrelser eller memoryspil til at træne hukommelsen. Selv sådan noget legetøj, som viser tid og dato, herunder kalendere og ure, kan være gode at anvende i legen.

image1

Den sproglige udvikling hos børn i 5-års alderen

En 5-årig begynder ofte at lære at skrive, stave og læse. Sproget ligner mere og mere den voksnes. Barnet forstår, at historier har en begyndelse, midte samt en slutning. "Hvem er det?", "Hvad skete der nu?" er eksempler på spørgsmål, som kan stilles i løbet af en historiestund.

Det bedste legetøj til 5-årige børn er dét, som opfordrer barnet til at tale, fortælle, spørge og gentage. Det kan være billeder med spørgsmål, sociale spil, talende dukker eller bøger.

image2
image3

Den sociale og følelsesmæssige udvikling hos hos børn i 5-års alderen

Begreber som identitet og empati begynder at udvikle sig hos 5-årige børn. De er stolte af deres krop, og hvad den kan gøre. Samtidig med at børnene bliver mere selvstændige, bliver de også afhængige af andre.

Det er også på dette alderstrin, at barnet bliver mere følsomt. Han eller hun lærer om sine følelser, og hvad de betyder, og kan derfor også sætte ord på disse. Barnet bliver hele tiden bedre til at leve sig ind i andres tanker, følelser og oplevelser. Forståelsen af, at mennesker kan tænke forskelligt om forskellige ting og situationer, bliver tydeligere.

Udklædningstøj, legeverdener, dukkehuse, sociale spil samt dukketilbehør som senge, vogne og møbler er alle eksempler på legetøj til 5-årige børn, der understøtter den sociale og følelsesmæssige udvikling hos det enkelte barn. Anvend legetøj og spil, som opmuntrer til fælles leg!

Følelsesmæssig Intelligens

Education rubens barn dukketilbehør følelsesbog baby
Education rubens barn dukketilbehør følelsesbog baby

Sådan udvikler Micki legetøj til børn i 5-års alderen

Som produktudvikler er der meget, som skal overvejes, når der skal udvikles nyt legetøj til børn i 5-års alderen. For os er det vigtigt, at det legetøj, vi udvikler, er sjovt at lege med, men også at det understøtter barnets udviklingsfaser. 

Hvad skal barnet føle, når det leger? Hvilke oplevelser skal legetøjet give? Vores designchef Anne Avgrim fortæller mere:

– At lave produkter, som stræber efter at støtte barnet i de naturlige udviklingstrin, men som også udfordrer barnets nysgerrighed, er og har længe været vores overordnede fokuspunkt. Hvis vi også kan give børnene lyst til at lege længere og opdage nye ting med produktet, desto længere kommer de i deres personlige udvikling - og det er fantastisk, udtaler Anne og fortsætter:

– Dét at arbejde mere fokuseret med netop dette tema har forstærket vores produkter, så de både kan støtte og lede barnet i dets udvikling, hvilket føles vigtigt, men også sjovt og spændende!