• Fri fragt over 499 kr
  • Hurtig levering
  • Køb sikkert med Klarna
Indkøbskurv
Mine favoritter

Vores historie

De legesyge fabrikanter

Virksomhedsfortællinger er ofte præget af tørre fakta. Dem kan vi også godt fremlægge,men her handler det om noget andet. Dette er historien om, hvorfor vi findes.

 1866

Alt begyndte med en mand og hans idéer

 

Tilbage i 1866 steg Alexis Westerdahl af toget på Gemla Station med den fine tanke, at almindelige børn skulle have adgang til noget rigtigt legetøj.  Og han lykkedes med at realisere idéen. Et par årtier senere fandtes der adskillige legetøjsfabrikker i området. En af dem blev grundlagt af Aron Johannson og hans to kompagnoner. De drev virksomheden gennem næsten tre årtier, inden de solgte den. 

 

 

 

1944

En usædvanligt legesyg familie

Aron og hans kone Kristina fik seks børn med efternavnet Aronsson. Den ældste søn hed Georg. I 1944 levede han som omrejsende boghandler, uden dog at være særligt begejstret for sit arbejde. Han var vokset op i en verden af legetøj og drømte om at vende tilbage til rødderne. For at kunne realisere sin drøm havde han brug for legetøj, der ikke kostede det hvide ud af øjnene at producere, men samtidig skilte sig ud fra mængden.

Exempelbild

Kan vi få en omgang mere, frøken?

På Stora Hotellet i Jönköping mødte Georg en person, der præsenterede sig som kunstner, men som viste sig at have mange flere strenge at spille på. I hvert fald denne aften efter en snaps eller to. En tilkaldt servitrice blev bedt om at låne dem en notesbog (samt servere flere drikkevarer), og snart fløj det med vilde, kreative skitser hen over bordet, ivrigt opmuntret af Georg, som fodrede kunstneren med inspirationen til at skabe noget unikt legetøj, der kunne produceres med minimale investeringer.

Exempelbild

En lang og ophedet diskussion

Tilbage i barndomshjemmet i Gemla fortalte Georg de andre søskende om sin plan. Med de nedfældede skitser fra hotellet som eneste eksempel redegjorde han for, hvad man kunne finde i pakken: Idéen til en fælles fremtid. Diskussionen blev lang og opildnet, men snart fik den en mere konstruktiv karakter. Micki-Kul skulle barnet hedde.

 

Det store spørgsmål var blot, om produktet også kunne sælges...

1945

De vil have 20.000!

Første salgsrejse måtte afbrydes. Prototypen blev beskadiget.   Andet forsøg gik lidt bedre, men nu lå drømmekunden,   fabriksejeren Otterdahl, indlagt på Göteborgs sygehus og   kunne ikke tage imod besøg.   Hans sekretær – muligvis påvirket af Georgs charme – sørgede   for, at det første eksemplar af Micki-Kul trods alt havnede ved   Otterdahls sygeseng.   Da han så den, bestilte han 10.000 eksemplarer med øjeblikkelig   virkning. Og han fordoblede dette antal, inden Georg var nået hjem.  
Nu havde familien en kæmpeordre, men ingen produktionslokaler,   lige bortset fra en tom stald uden strøm. Der opstod et kaos, som   dog stadig var helt vidunderligt.  

 

 

1950

De legesyge fabrikanter  

Micki voksede, mens det gik tilbage for konkurrenterne.  Produktudviklingen var grundlaget for Mickis fremgang. Den legesyge medarbejdergruppe delte deres nye idéer, og kagerne på kaffebordet fik selskab af nye prototyper og modeller.   Den innovative “atomfjeder” blev lanceret. Den kunne få både biler og både til at bevæge sig uden menneskelig indblanding. Et trætog fra Amerika gjorde samtidig kometkarriere, og eksporten begyndte at få fart under vingerne.  

1988

Så kom IKEA

Med IKEA kom der et helt nyt syn på produktion.   Der kunne fremstilles mere med færre hænder –   og det var også nødvendigt for at kunne klare   konkurrencen fra udlandet.   Det blev en tid med nyudvikling hos Micki. Det   endte med en helt ny filosofi: Legetøjsproduktionen   krævede ikke altid egne fabrikker og maskiner.  

 

1991

Pippi gør sin entré

I begyndelsen af 1990’erne sikrede Micki sig retten til at  
producere produkter med verdens stærkeste Pippi.   En figur, der er lige så populær i dag, som den var dengang.   Denne tilgang viste sig at være en stor succes, og senere er   andre varemærker kommet til.  

 

1997

Lundby opkøbes

Nogle år senere, i 1997, blev det klassiske varemærke  
Lundby opkøbt. Med de traditionsrige dukkehuse, der   har eksisteret siden 1947, voksede Mickis sortiment.   Det samme skete et par år senere, da Magtoys blev opkøbt.   Herefter fik man mulighed for at tilføje de talende dukker   fra Skrållan til sortimentet. 

 

Latteren viser vejen

Der var engang et flot, hvidt hus. I køkkenet stod en glad ældre dame, omgivet af sine grinende brødre. På kaffebordet var der dækket op med kaffe og kage. Og legetøj. Sammen ejede de den lille fabrik, hvor legetøjet blev produceret. Hver gang et nyt stykke legetøj så dagens lys, blev det stillet frem på bordet, så alle kunne se og lege med det. Til at begynde med forholdt selskabet sig ret fornuftigt. Men så opstod der en spontan latter rundt om bordet. For selvom de skulle forestille at være voksne, elskede de legetøjet, præcis som var de børn på ny – og de vidste straks, hvordan det skulle bruges. Stedet var Sverige. Verdenskrigen var slut, og alle fik det godt. Legetøj blev en naturlig del af barndommen. For alle børn. Næsten. Jo længere tid der gik, jo mere begyndte dette “næsten” at blive et problem. Nu var Micki blevet større, men virksomheden var stadig ejet af samme familie, og målet var som altid at høre latteren runge i de små hjem. Det gik godt. Idéer, samarbejde og blik for de nye trends gav fine resultater. Men der var jo lige dette lille ord “næsten”. Det ville man gøre noget ved...