• Fri fragt over 699 kr
  • Hurtig levering
  • Personlig service
Indkøbskurv
Mine favoritter
Indkøbskurv

Sensory bin - Sensorisk leg med materialer fra naturen

Lad børnene lege og opdage med naturlige materialer som sten, græs og grus! Anvend naturmaterialer i legen og lav en såkaldt ”sensory bin”, der opmuntrer børnene til at mærke, lytte, lugte og se.

Victoria Bergman arbejder som pædagogisk rådgiver, virksomheds- og produktudvikler. Hun har også en baggrund som børnehavepædagog, lærer og universitetsadjunkt på læreruddannelsen ved Linnéuniversitetet.

Her fortæller Victoria, hvorfor det er så vigtigt, at børnene kan bruge flere af deres sanser i legen, og hun giver sine bedste tip til, hvordan du skaber en sjov sensory bin!

Hvad er en sensory bin?

”En sensory bin er en kasse, man fylder med forskellige materialer, som børnene kan udforske med deres sanser. Man kan have alt muligt i en "opdagelseskasse" som denne, men det mest spændende er nok stadig naturlige materialer af forskellig slags, der ofte også dufter forskelligt. Brug med fordel børnenes legetøj sammen med det sensoriske materiale."

Hvorfor lave en sensory bin?

”En sensory bin stimulerer børnenes forskellige sanser. Lad børnene mærke, lytte, lugte og se. Den træner også øje-hånd-koordination og finmotorik, hvis den udstyres med redskaber til at hælde, røre, øse, rive og så videre. Ved at navngive bevægelser, aktiviteter og genstande trænes sproget også.”

Hvor gamle skal børn være for at lege med en sensory bin?

”Afhængigt af, hvad der puttes i kassen, kan den bruges fra etårsalderen med totalt nærvær og opsyn af en voksen. Sørg for, at indholdet ikke kan sætte sig fast i halsen eller er giftigt på nogen måde."

Sådan kan du skabe en legende verden med Mickis bondegård og forskellige naturmaterialer:

Mickis legeverdener er perfekte til at bygge en sensory bin omkring. Legeverdenerne og de tilhørende figurer har enkle former og sparsom farvesætning. Dette giver børnene mulighed for selv at fantasere om, hvad de skal forestille sig.

Hvordan tager man hånd om bondegårdsdyrene og de andre dyr på gården?

Mad

Spørg børnene, om de ved, hvad de forskellige dyr spiser? Finder dyrene selv mad, eller skal bonden sommetider give dem mad og vand? Lad børnene hælde mad op til dyrene på bondegården, f.eks. ris og majs. Her kan de træne deres motorik ved at tage maden med en ske eller øse fra en beholder og lægge det over i et lille kar, som dyrene kan spise af. Børnene kan også fodre dyrene med tørt græs og en skål med vand (lav evt. en lille dam). De kan også lave hø af f.eks. strimlet bastsnor.
Kan mennesker spise nogle af dyrene eller noget fra dyrene?

Hygiejne

Hvordan vasker dyrene sig? Klarer de det selv, eller skal bonden hjælpe til? Har nogen af børnene prøvet at børste eller strigle et dyr? Lad børnene tage sig af bondegårdsdyrene ved at vaske dem med en fugtig klud, derefter tørre dem og børste dem forsigtigt med en tør pensel eller en afklippet tandbørste, hvis børnene kan håndtere noget så småt. Lad børnene tjekke dyrene for eventuelle skader, der skal lappes. Hvad skal man gøre, hvis et dyr er kommet til skade eller er sygt? I sættet er også et dyrlægeskilt. Introducér det til børnene og vis, at en dyrlæge kan komme til bondegården, eller at bonden kan køre til dyrlægen med det syge dyr på slæb.

Bolig

Hvor sover de forskellige dyr? Kan de sove udendørs, eller har de deres egne særlige huse? Hvad har de brug for, for at have det godt?