• Fri fragt over 699 kr
  • Hurtig levering
  • Personlig service
Indkøbskurv
Mine favoritter
Indkøbskurv

Et tæt samarbejde med Astrid Lindgren Aktiebolag giver Pippi-legetøj, der lokker til leg

Micki har i 30 år udviklet sjovt Pippi-legetøj, som børn genkender fra Astrid Lindgrens elskede historier om verdens stærkeste pige: Pippilotta Viktualia Rullgardina Krusmynta Efraimsdotter Langstrømpe.

Pippi-paryk og Pippi-udklædningstøj var først på markedet

Du genkender sikkert Pippi-parykken, den bløde Pippi-dukke eller de små Pippi-figurer fra din egen barndom. I 1991 udgav Micki sit første Pippi-legetøj: paryk og udklædningstøj. Det legevenlige udstyr er stadig at finde i vores sortiment, om end i en lidt opdateret udgave. Det er få produkter, der lever videre og bliver ved med at være så populære i over 30 år – men Pippi Langstrømpe er jo også en helt unik karakter.

– Det er det, der er så fantastisk ved Pippi Langstrømpe - at hun er lige så populær i dag, som hun var for over 75 år siden, da den første bog udkom. Vi arbejder gerne med karakterer, der har været populære i lang tid, og som står for værdier, der stemmer overens med vores. Pippi er stærk, legesyg og står op for sin sag. Vi synes, det er vigtigt, at børn får dét med tidligt i livet, udtaler Charlotta de Bartha, Category manager hos Micki.

Pippi pippi paryk
Pippi pippi paryk

PIPPI PARYK

169 DKK

Opgaven: At holde Astrids historier og værdier i live

Vi udvikler alt vores Pippi-legetøj sammen med Astrid Lindgren Aktiebolag.
 At holde liv i Astrids historier og værdier er familievirksomhedens vigtigste opgave.

- Vi bestræber os på at holde Astrids værdier i live i vores daglige arbejde. Vi forsøger at se fra barnets perspektiv.
 Produkterne skal primært være til børn, opmuntre til leg og stemme overens med historierne og karakterne, fortæller Madelein Lindblad, Approval Manager-Product Licensing hos Astrid Lindgren Aktiebolag.

Når du køber et stykke Pippi-legetøj udviklet af Micki, kan du være sikker på, at det stemmer overens med Astrid Lindgrens originale fortællinger om Pippi. Det er vigtigt, at barnet genkender karaktererne. Kristina Aronsson, Category Coordinator hos Micki fortæller:

- Når vi udvikler Pippi-legetøj, designer og kontrollerer vi sammen hvert trin ifølge de manualer og retningslinjer, der er.
 Hvordan ser Pippi og hendes venner ud i Ingrid Vang Nymans originale illustrationer? Hvad laver Pippi, hvad siger hun, og hvem møder hun?

Genkendelse lokker barnet til at udleve historierne om Pippi Langstrømpe i sin leg!
 Forældre og ældre familiemedlemmer er også gerne med i legen - for hvem elsker ikke Pippi Langstrømpe?

Fra håndtegnede illustrationer til 3D

Et projekt, hvor det kreative design af legetøjet tog meget tid, var Mickis Pippi-figurer. Der bragte vi i fællesskab Ingrid Vang Nymans originale illustrationer med ind i den tredimensionelle verden. Figurerne er blevet Madeleines personlige favoritter.

­– Hvordan ser Pippi egentlig ud i profil? Produktudviklingen af legetøjsfigurerne af Pippi og hendes venner stod på i lang tid, men den var utrolig sjov at gennemføre.
 Når man ser, hvor flot den endelige version er, hvordan den modtages i butikken, og hvordan børnene sætter pris på den, giver produktudviklingen stor mening, siger Madelein.

BEDST SÆLGENDE

Legetøjsfigurer pippi figursæt pippi & hesten
Legetøjsfigurer pippi figursæt pippi & hesten
image1

Lige børn leger bedst

Micki blev grundlagt i 1944 og omtrent samtidig udgav Astrid Lindgren de første historier om den besynderlige pige med de gulerodsfarvede fletninger og store sko. Vi er også begge familieejede virksomheder, der deler et stort engagement for alle børns ret til en tryg barndom med masser af leg.

I løbet af vores 30 år lange samarbejde har vi arbejdet sammen på flere sociale projekter omkring bæredygtighed. Under den seneste kampagne, Pippi of Today, er Astrid Lindgren Aktiebolag, Red Barnet og virksomheder over hele verden gået sammen om at bruge fælles ressourcer på at skabe opmærksomhed og indsamle penge til Red Barnets arbejde for piger på flugt. Til kampagnen har vi hos Micki udviklet en talende Pippi-dukke, og en sum fra hver solgt talende dukke går til Pippi of Today.

image2
image3

Pippi Langstrømpe i den vide verden

For øjeblikket arbejder vi begge på at udvikle Pippi Langstrømpe og legetøjet omkring karaktererne i lande, hvor Pippi ikke har været så kendt som i eksempelvis Danmark. Det er en spændende satsning, hvor vores lange relation og fælles styrker virkelig kommer til sin ret.

Madelein afslutter:

- Når to stærke virksomheder, der forstår barnets behov, mødes i en produktudvikling, skaber de inspiration, glæde og legeoplevelser for alle generationer. Nu ser vi frem til mindst 30 år mere sammen.

 

 “Jeg er mere fregnet og smuk end nogensinde. Fortsætter det på den måde, bliver jeg direkte uimodståelig."

Pippi, fra Pippi Langstrømpe i Sydhavet